Anlæg/design/projektering ved etablering af bytræer
Anlæg af bytræer er en investering i velfærd, som gerne skal bidrage positivt i flere årtier.
I mange tilfælde kan vi forbedre anlægs-succes'en betydeligt ved at lade os inspirere af de tyske FLL-normer for anlæg af bytræer. I den optimale løsning anvendes 2 meter dybe plantegruber, som fyldes med bytræjorder ("substrater") efter FLL's normer. Se vores artikel om bytræsubstrater i artikel-samlingen.
For at bytræerne skal kunne opfylde deres funktioner, bør man i projekteringen overveje bl.a:
- Samarbejde med vej- og kloak-ansvarlige om opsamling af regnvand i træernes rodzone?
- Træernes maksimale sluthøjde og hvilke træarter kommer da på tale?
- Træernes arkitektoniske udformning og budgettet for løbende pleje?
- Konflikter mellem træerne og anden infrastruktur? (herunder kloakker, ledninger etc.)
- Vil der være tung trafik tæt på træerne? Påførsel af salt?
- Hvor stor et rodrum kan vi sikre træerne? (horisontalt til opfang af regnvand, vertikalt til forsyning i tørke perioder)
- Hvordan kan vi optimere træets udnyttelse af rodrummet? (f.eks. substrat, O2 og CO2 diffusion)
- Hvilken plantetype skal vi vælge (barrod, klumptræ, containertræ?)
- Hvor stort et træ skal vi plante?
- Hvordan sikrer vi en god plantekvalitet?
- Hvad er det optimale plantetidspunkt for den valgte træart?
CNN har forsket i området og opsamlet de seneste fremskridt i Tyskland, Holland og Sverige.
Arbotom: Tværsnits-scanning af træer for strukturelle fejl og råd
SkovByKon anvender en stammetomograf fra det tyske firma Rinntech i Heidelberg (www.Rinntech.com). Med dette apparat kan man - uden at skade træet - gennemføre en undersøgelse af strukturelle fejl (f.eks. råd) i stammens indre. Dette er et meget værdifuldt værktøj til vurdering af træers aktuelle sundhed og fare for sammenbrug og fald. Især hvor mange mennesker færdes, bør tvivlsomme træer enten fældes eller vurderes m.h.p risikoen for at skade mennesker og materiel. Kontakt CNN for evt. undersøgelse.
Tomografen fungerer ved at sende lydsignaler gennem stammen fra én sensor til alle andre sensorer, og kæden af sensorer måler herved lydens hastighed gennem veddet. Ved på skift at udsende lydimpulser fra alle sensorer til alle andre sensorer etablerer Arbotom-softwaren en datamatriks om lydgennemtrængningen mellem alle sensorer (billed nederst til højre).
På basis af disse data skabes derefter et 2-dimensionalt billede (tomografi) af veddets egenskaber (billed til venstre).
Softwaren skal kalibreres til træart, ligesom en omhyggelig registrering af sensorernes placering er afgørende for et godt resultat af scanningen.
Metoden er særdeles velegnet til – på en ikke-destruktiv måde - at skaffe sig indblik i træets indre. I tvivlstilfælde kan det være nødvendigt at udføre mere detaljerede undersøgelser.
Blandt de 3 mærker af rådscannere på markedet internationalt, er Rinntechs rådscanner den eneste som kan anvendes videnskabeligt, idet softwaren giver mulighed for at brugeren manuelt kan niveau-korrigere max- og min-værdier på de analyserede impuls-hastigheder. Rådscanneren fra Argus anvender en softwaremæssig "blackbox" og producerer et scanningsbillede uden angivelse af referenceværdier og denne scanner har f.eks. vanskeligheder ved at vise råd fra kulsvamp.
Hvis træet har udbredt råd i midten, vil flere på hinanden følgende scanninger med forskellige tæthed af sensorer være nødvendig for at få et tilstrækkeligt detaljeret billede af de sunde vægges tykkelse. Hvis man herefter er i tvivl om de bærende stammevægges styrke, kan det være nødvendigt at gennemføre en undersøgelse med resistograph, som nøjagtigt opregner de forskellige områders styrke. Resistografen bør dog kun sættes ind, hvis træet har stor funktionel værdi og man ellers føler sig tvunget til at fælde at risikohensyn. I sådanne tilfælde kan anvendelsen af resistografen retfærdiggøres.
Træer i byen
CNN har forsket i bytræers sundhed og deltaget i internationale samarbejder omkring driften af bytræer. CNN har også gennem de sidste 10 år undervist i "Arboriculture" på Københavns Universitet. I særdeleshed samarbejdet med tyske GALK (bytrægruppen) har blotlagt at dansk træpleje er årtier bagefter vore nabolande. Det vil vi gerne gøre noget ved.
Ved siden af at formidle gode biologiske og tekniske løsninger, er vores arbejde i særlig grad præget af en dybt funderet viden omkring træernes økologi og øko-fysiologi. Derfor formidler vi IKKE skuffeløsninger, men tager udgangspunkt i de lokale og konkrete forhold.
Kontakt CNN m.h.p. forvaltning af bytræer. En række mere konkrete links findes i menuen til venstre.
