Overgravning af trærødder, renovering af belægning, LAR og træers rødder
Der gøres desværre utrolig stor skade på træer i by, park og have når der graves hensynsløst i træernes rodrum. For nogle entreprenører er rødder ofte blot en hindring for frit at kunne arbejde i jorden og rødder fræses bort eller graves brutalt over tæt på træet.
Dette kan give en øjeblikkelig reduktion af træets stormstabilitet hvorved der kan opstå risiko for mennesker og materiel. På den længere bane kan der trænge råd ind i stubben og stammen, hvorved træet udvikler sig til et risikotræ. Den måde rødder beskadiges på og den måde hvorpå rødderne igen tildækkes spiller en stor rolle for skadens omfang. Hvis roden skæres korrekt og tildækkes med vækstegnet materiale kan roden i reglen regenerere efter rodbeskæringen.
MEN HVOR TÆT MÅ MAN GRAVE PÅ ET TRÆ?
Som tommelfinger-regel må der ikke graves indenfor kronens dryplinje (se figuren).
Men hvor jorden er fladgrundet vil nogle arter udvikle meget tykke rødder, som er vigtigt for stabiliteten langt udenfor dryplinjen (se figuren). Dette skyldes at når træet ikke kan udvikle dybe rødder, så må træet kompensere ved at udvikle lange, tykke "bardun-rødder".
SkovByKon har derfor haft mange projekter, hvor vi gennemfører analyser af røddernes udbredelse, tykkelse og dybde, så der kan etableres forsvarlige beskyttelsesafstande (og -dybder) ved diverse gravearbejder.
Hvor der graves kritisk tykke rødder over, bør etableres et såkaldt "rodtæppe", som fremmer røddernes regeneration efter beskæringen.
CNN har skrevet artikler om disse problemer. Se materiale-samlingen "artikler og video'er".
Kontakt os for en drøftelse af dit problem.
Bevaringsværdige træer
Værdien af gamle træer er 10000-fold større end værdien af unge træer - både hvad angår de oplevelsesmæsssige og de biologiske værdier - klik HER for argumenterne. Sunde gamle træer fremmer velvære, giver stor æstetisk virkning og har en uendelig meget større positiv effekt på klima og biodiversitet end en stribe unge træer.
I byer og haver er aldersfordelingen af træer i reglen meget skæv - med voldsom overvægt af unge træer. Vi bør derfor gøre en særlig indsats for at udvælge og beskytte blandt de mellemaldrende træer i vores ejerskab.
Christian Nørgård Nielsen fra SkovByKon har en stor doktorgrad i træers vitalitet og stabilitet og har arbejdet forskningsmæssigt med træers degenerationsmekanismer. SkovByKon har derfor også udviklet flere undersøgelsesmetoder til belysning af træers sundhed og rodudvikling end nogen anden aktør i Danmark.
Ikke mindst ved beskæring, omlægning af belægning og gravning i rodrummet bør der tages ganske særlige hensyn ved bevaringsværdige træer. Vi har stor erfaring i vurdering af træers sundhed, restlevetid samt revitalisering af svækkede ældre træer. Kontakt os gerne.
Makro- og mikroskopisk artsbestemmelse af rødder (MMAR)
I mange tilfælde øver træernes rødder skade på kloakker, dræn, belægninger og husfundamenter. SkovByKon har investeret kraftigt i metoder til identifikation af de træer, som er skyld i skader på infrastruktur og bygninger - se metode MRR og ITR i menuen.
En anden metode til lokalisering af det ”ansvarlige” skadevoldende træ består i artsbestemmelse af rodprøver. SkovByKon har som eneste firma og rodforsker i Europa påbegyndt opbygning af en database med digitale optagelser af rødders morfologi og anatomi. Figuren viser roden fra en ahorn, som i modsætning til stammeveddet har rige forekomster af aksialt parenkym. Vi vil ofte kunne slægtsbestemme rødder fra kloakker, dræn og murværk. Denne metode kan kun anvendes, hvis forskellige træarter kommer på tale. Ved grupper med flere træer af samme træart, er man henvist at anvende MMR-metoden.
Beskæring af træer i bymiljøer
Vi har i Danmark en forholdsvis høj standard i beskæringens praksis. Mange kommuner halter bagud med deres opbygningsbeskæring og enkelte hænger fast i en 30 år gammel praksis, men overvejende gøres der et godt arbejde, hvis det da bliver prioriteret.
Både fra puklen af ikke-beskårne træer og i det daglige arbejde med gamle træer i park og by, optræder dog hele tiden behovet for at fjerne store grene.
Heraf spørgsmålene:
1. hvad er den kritiske grentykkelse?
2. varierer den kritiske grentykkelse mellem træarter?
3. hvilken rolle spiller træets vitalitet og tilvækst?
4. er der alternative teknikker til traditionel beskæring?
SkovByKon har siden midten af 2017 arbejdet med at indsamle international litteratur, opskære knastkegler i både have- og skovtræer, udføre eksperimenter med 2-trins beskæring (herunder afbarkning af grenbasis) ligesom vi skriver på en bog om "Beskæringens biologi - med fokus på tykke grene". Vi har fået forskningsmidler til at indsamle knastkegler i bytræarboretet og arbejder med at udvide detailstudierne af knastkeglernes barriere-dannelse under mikroskop.
Denne nye viden formidles dels i kurser (til kurser) og i den senere håndbog, som skønnes at blive udgivet på SkovByKon's eget forlag i 2023.
Vi afholder også kurser lokalt for gartnergrupper - kontakt Christian Nørgård Nielsen desangående.
Bemærk at European Arboricultural Counsil i 2021 udgav en ny europæiske standard for beskæring, som kan downloades HER
Parkforvaltning
Forvaltning af parker indeholder elementer af både solitærtræer og skovlignende grupper. Forvaltningen bør differentieres efter den sociale struktur og det ønskede udtryk.
Et af mange parkers store udfordring i disse år er aldersfordelingen og foryngelsen af parkerne. Ofte foreslås anvendelsen af plukhugst i de sluttede grupper. Alt afhængig af træart og jordbund kan dette være en yderst krævende driftsform.
